Sædvanligvis går jeg min aftenvandring ved denne tid. Jeg kigger på skyerne, der slæber langsomt afsted henover den månebelyste himmel. Jeg tænder min telefon for at se, om der er kommet opkald i dagens løb. Det er der for det meste. Men jeg ringer kun sjældent tilbage. I aften gør jeg alting anderledes. Jeg bliver indendørs. Jeg river papirstrimler ud af en spændingsroman. Jeg forstår ikke bogens indhold. Den er ond, den må være skrevet af den onde. Mine venner kender mig ikke længere. Og jeg keder mig. Jeg vender tilbage næste nat. Men vender mig først i sengen tusind gange. Sover ikke denne nat. Sengen lugter af hø. Natten står stille, og jeg tror jeg skal dø. Tænder telefonen på det forkerte tidspunkt – alt er forkert denne aften – og har næsten halvtreds ubesvarede opkald, alle fra det samme, ukendte nummer. Jeg tør ikke ringe, men klør mig længe i skægget, som er for langt. Kigger gennem det trekantede vindue i mit aftenkammer på den spinkle måneklat. Jeg gider ikke være statsminister mere. I morgen siger jeg op. Jeg gør det foran rullende kameraer. Jeg fortæller dem, hvor svært det er at være mig. Jeg fortæller dem, at de ikke er mine venner. Jeg fortæller dem, at ingen kender mig mere; end ikke mig selv. Jeg fortæller dem, at arbejdet har ødelagt mig, det har forandret mig til det værre, det har knækket mig, jeg er en knækket mand, en knækket statsminister, en uduelig tosse med tvangstanker, der ikke engang kan bestemme sig for, hvad han vil spise til aftensmad. Hvordan skal jeg så kunne tage beslutninger på vegne af en hel nation? Men i nat tager angsten over. Min plan er ikke skudsikker. I morgen har jeg sikkert fortrudt det. Sådan plejer det at gå, når jeg har de her episoder. De kommer og går. Det er bare uheldigt, at det lige falder sammen med min hyggelige hjemmeaften. Sædvanligvis går jeg aftenvandring ved denne tid. Men lige i nat ville jeg være alene med min spændingsroman. Kameraerne kører i mit hoved. Det hele kører rundt. Jeg skal ud herfra. Jeg forsøger at sætte papirstrimlerne sammen igen. Det virker ikke. De dufter ikke af gammel bog, de har en intetsigende duft.