Du skulle have tænkt dig om
Den afdeling har altid lukket
Hvordan kan du forvente adgang?
Havde du nu spurgt mig, ja – ja hvad!
Så kunne jeg have fortalt dig det
Men nej, du vil altid være alene
Som om du ikke har brug for nogen
Jeg har ikke brug for nogen
Jeg bor alene og gør stor nytte
Jeg hjælper alle, men ingen hjælper mig
Mit hus er malet gult, og lugten er grøn
Skov, kælder, en ko så køn
Jeg er vellidt i nabolaget
De sender bud ofte
To rækker med stopfyldte postkasser
Breve som kender deres modtager
En plage at luge ud i andres rod
Konfliktmægler mellem øst og vest
Verserende rygter om sodomi på loftet
Tiltagende dårlig behandling af tyendet
Det gælder om at kende svalernes sæder
I en rede af snask føler man sig hjemme
Folkedybet sover under silkelagen
Jeg har et batteri i hver af mine fingre
Det er et værre døj, når de skal skiftes
Start en krig, så skal du bare se
Der er optræk til uvejr indeni
Eneste udvej er kedsom diplomati
I en lille æske ligger en god idé
Jeg har sans for detaljen og kleptomani
Lad os fyre op med billigt bras fra Fætter BR
Faktisk gav jeg gode penge for gode legesager
Men alligevel, vi bruger det ikke mere
Så gør det nu, før vi selv får børn og fortryder
De kan komme når som helst
Der er børn bag hvert hjørne
Graviditet kan ramme pludseligt
Det er heller ikke det værste, der kan ske
Sådan sagde også min elsker, før hun skred