De har virkelig gjort fremskridt med dæmningen, men de har glemt at tage højde for, at brusende vandmasser allerede ved daggry kan ramme hele konstruktionen, som jo endnu er under opbygning. Vel er vi nogle, der har to hjem og gerne går lange ture for at holde begge steder ved lige. Man kan ikke lukke op for en indbrudstyv uden fortrydelse, men man kan heller ikke låse sin dør og forvente, at dette får en stormflod til at gå huset forbi. Bygmestrene kan skelne mellem gode og dårlige sten. Skulle ikke også vi være både egnede og villige til at vælge den rette indhegning? Eller forventer folket, som jo ellers selv nyder godt af sikkerheden bag bymuren, at samme murværk ikke kan slå sprækker? At det burde være meget højere allerede (skønt det først i vore dage er begyndt at blive genstand for kritik)? Eller værst: At man lige så godt kan rive det hele ned, eftersom det ikke længere tjener nogen funktion? Netop denne sidste påstand har allerede fundet vej ind i mange såkaldt ‘toneangivende’ kredse. De personer, som spreder den slags galskab, bør man invitere op på bymurene, sådan at de ved selvsyn kan se, hvad det drejer sig om – før man skubber dem ud over kanten.