Fletværk. Vildsværm.
Bulmeurt. Søvnløs – surt.
Savner dig. Eller bare nogen.
Håndgranat. Hjertetraktat.
Døsig før. Lysvågen nu.
Vender og drejer mig.
Utilfreds med ensomhed.
Ørekløe og ventetid.
Hvornår løber jeg en risiko?
Hvornår løber jeg mod mit mål?
Hvornår løber jeg ind i dig?
Hvornår løber du mig over ende?
Jeg har øvet mig på vores møde
Jeg vil stryge dit hår, det røde
Du er hende den evigt søde
Det er din jord, jeg vil gøde
Jeg bærer en stol, som du sidder i
Men jeg mangler dig her i min seng