Sig hvem hun er, den midterste af de tre bukkebruse, de er alle værdiforladte og ikke til at stole på. Jeg sætter ikke min lid til hunkønnet, men til Gud, Vorherre, han som kan lindre den sorg, de onde kvinder har forvoldt. Bukkebruse er fabeldyr, piger og kvinder ligeså. Altid elvere, altid dansende, legende, ligeglade væsner. De har jo hinanden og deres sammenhold. Jeg har kun mine brødre. Vi slås og drikke for meget, vi konkurrerer om byttet og er misundelige. Men det er min lod, nu skal jeg skide, nu skal jeg dø, jeg har travlt, farvel.