Endnu engang måtte han sværge til eksplosionen af dådyr, hvidligt simulerede 3D-dådyr, ude af trit med dagligdagen i Zoologisk Have, en vidunderpark der skrumpede mere ind for hver dag. Han måtte sværge og var uden trøst, ønskede ikke dette opgør, men gjorde sig umage, det var en voksende dille, dådyr alle vegne, han kunne ikke se to skridt frem for sig. Så tyndede det ud, han greb sablen og fældede i hast et træ, hvorefter han steg opad og uden hverken musik eller lydeffekter gjorde kassen op. Tohundredetusind kroner i overskud, det var ingen ringe fortjeneste. Alligevel følte han sig tom indeni og sprang ned igen, lukkede lågen og tog tændvæske ud af jakkelommen, før han satte ild til sig selv.