Gør tjeneren så, hvad herren befaler?
Er han flittig eller doven?
Er han en hjælp eller bare til besvær?

En tjener former sig tit efter sin herre
Hvis herren er et skvat, så er tjeneren gerne værre
Det kan være svært at skelne dem fra hinanden

En mand, jeg mødte i en opiumshule, illustrerede dette for mig uden at gøre sig nogen form for anstrengelse. Han var, sagde han, sin egen herre. Jeg spurgte straks, om han også var sin egen tjener. Sådan havde han ikke tænkt på det før, sagde han, men tilføjede efter lidt tænketid, at det rigtignok måtte være sådan. Så jeg spurgte ham, om tjeneren udførte herrens befalinger. På dette tidspunkt blev det tydeligt, at han ikke gav sig selv mange befalinger. Mit liv er, forklarede han, som en drøm; ting sker – jeg lader dem ske; venner kommer og går – jeg lader dem komme og gå; mine daglige gøremål er ukomplicerede – de kræver ikke omtanke og flid; er jeg sulten, så spiser jeg; er jeg søvnig, så sover jeg; mangler jeg penge, så stjæler jeg. Da gik det op for mig, at manden ikke for alvor var sin egen herre. Jeg skønnede, at han var enten herreløs eller en af mange valmueslaver. Jeg var ikke interesseret i at undersøge sagen nærmere, men sagde blot tak for snakken og forlod hulen, for at mine ejendele ikke på mystisk vis skulle forsvinde fra mine lommer og opdukke i hans.