”I kom fint fra start, men var det en flot landing?”
– Spørgsmålet slog mig i ansigtet som en spade. Eller. Spørgsmålet føltes som et spadeslag mod mit ansigt. Eller måske: Spørgsmålet ramte mig hårdt i ansigtet som slag fra en spade. Ja. Sådan var det. Det var sådan, det føltes. ”Jeg lagde an til at lette, da vi blev grebet af en stiv vind fra vest. Vores vinger ruskedes af den stærke blæst. Det satte ligesom kursen. Straks vi var oppe, var vi ude af samling. Luftkaptajnen gjorde tegn til at bryde gennem skymuren, da en cyklon pludselig tog styringen. Der var en voldsom kamp. Vi ville ikke ruskes rundt af de rasende vejrmasser, men de hvirvlede os ind mod cyklonens midte. Her fandt vi et øjebliks stilhed, før vi blev kastet videre på vores uønskede færd. Til sidst styrtede vi direkte mod jorden, og vi kæmpede med at rette skibet op. Det lykkedes til alt held, og vi ramte fjorden med et plask, der nær havde splintret væggene. Så nej. Det var ikke en flot landing. Omstændighederne taget i betragtning synes det mig, at vi gjorde det godt. Vi kom ned med livet i behold. Kun lasten og skibet led skade.”