Vellyd klang rumsterende i lodden æske; lod sit sved springe rundt i en saltkringleform. Vores beholder har således sat sit præg på det mellemmenneskelige felt. Hvem står da alene med ansvaret? Jeg har travlt og skal aldrig mere ud af døren, der drømmer om sjældne indgangspartier, en vinkel hvorunder vi omkommer – kappet i tvende eller tyvende del helt ned til benet af dørens lumske bagtanker for portalservice. En tjeneste man ikke har bedt om, en utilsløret bjørnetjeneste, denne dør, som døder os i vores indgang og/eller udgang. Jeg takker for de mange undslupne, jeg lader som om, at min beholder er en saltet pels, men jeg har bagt halvtredstusind tilfredsstillende tærter, og de smager som ansvarlighed, kyskhed og tillid. Tasken er således fuld af mod og livskraft, en sand fornøjelse for den vinkelslibende gør-det-selv-mand med store ambitioner for sig selv og sin husstand. Vi flyver! Vi saltes! Vi sørger for at sætte bjørnefælder op og slår evt. brættet ned, når vi er færdige, fordi bjørnene bliver begærlige, griske, ja grådige, når de ser vores saltede taske, som bugner af kringleforme, kringlesouvenirs, kringledrømme, kringletavshed, kringlefravær og -kedsomhed, kringlesorg, kringlelyst, og hvorfra kringlekirkerne kalder os til sig med stor alvor, som vi ikke kan stå imod, da vi i vore hjerter har kringlehuller så store, at de (vore hjerter) bestandig må søge fyldestgørelse udi skarptslebne kringelkroge af pureste karat – sådan som kringlekirkerne tilbyder. Det tælles med til bagtanken, at mine år går langsomt, men sikkert mod den store fællesgrav, hvor rådet for større færdselssikkerhed holder møder hver tirsdag. Udi hele mit rige har jeg kun taget afstand fra to typer: tølperen og stymperen. Men de andre er velkomne. Gisp! Jeg dræbes nu her, mens jeg skriver, af en trang til selvmord! Nej vent, det gik over. Jeg er glad igen og stolt af det liv, jeg selv har skabt. Jeg fortryder intet, men ville ændre alt, hvis jeg kunne. I morgen begynder jeg med at gå ind og ud af taskedøren tyve gange. Så skal alle se, at jeg hverken frygter inde eller ude.