“Der har været strålende vejr i dag, synes du ikke?”
“Jo, i sandhed strålende. En strålende og funklende sol. Et funklende solskin er, hvad vi har haft i dag.”
“Men hvor er det ærgerligt, at dagen nu er omme.”
“Det vil jeg nu ikke sige. Den ene dag må ende, før den næste kan begynde.”
“Det er selvfølgelig rigtigt nok.”
“Og ingen ved, hvad morgendagen bringer.”
“Nej. Bortset fra at de har lovet regn.”
“Det kommer ikke til at holde, og det ved du godt!”
“Hvad mener du?”
“Jeg ved, at du har læst morgendagens nyheder. Jeg ved, at du er tidsrejsende.”
“Er vi ikke alle det?”
“Jo, men de fleste mennesker rejser kun /fremad/ i tiden. Og altid i det samme tempo.”
“Tempo – et ord, der også betyder tid.”
“Forsøg ikke at tale udenom. Jeg kunne bare have sagt hastighed.”
“Men du sagde tempo. Ergo sagde du tid. Ergo sagde du, at man rejser fremad i tiden i den samme tid.”
“Ja, men du vidste nøjagtig, hvad jeg mente, og du ved det stadig, og du ved, hvordan vores samtale ender, for du har været der, du har været i fremtiden.”
“Nej.”
“Jo.”
“Nej.”
“Jo.”
“Nej.”
“Jo.”
“Nej.”