“Står du stadig og tænker på livet efter døden?
Ligger landet stadig øde? Glæder du dig over
fædrelandets fremgang i de internationale
meningsmålinger? Eller hvad er der sket
med gløden? Flæber du ved synet af vandmænd
lagret på række i grotter ved klitterne nær
det skånske hav? Frosten er forbi, og de tør
nu, gør de, vandmændene, før de dør og genlever.”

“Ja, jeg står, og ja, jeg tænker, og ja, mine
tanker berører gerne livet efter døden. Jeg mødte
et egern, som forsikrede mig om, at jeg var frelst
og ville træde ind i Himmerig, såfremt jeg holdt
mig til egernets bud. De andre spørgsmål må vente.”

“Hvad var da egernets bud? Åh, sig det nu, vil du ikke nok?”

“Egernet spurgte først som du: Glædes du eller flæber du?
Og jeg blev bleg som et lig. Jeg vidste ikke, hvad jeg
skulle sige. Jeg havde aldrig tænkt sådan på det før.
Om jeg glæder mig eller flæber, så er jeg dog glad.
De gange jeg har flæbet, var det for at tiltrække
mig egernets opmærksomhed. Og egernet sprang frem
fra en bøg, tror jeg (jeg har ikke det store kendskab
til træsorter), og egernet sagde: Så hold dog op med dit
flæberi. Er du ikke klar over, at dit fædrene land scorer
særdeles højt på de internationale meningsmålinger? Og så
blev jeg straks glad. Men jeg var jo allerede glad; før
turde jeg bare ikke vise det. Men når jeg kigger på de
internationale meningsmåler, hvor mit fædreland ligger
så højt på listen, så bliver jeg varm som et egern.”

“Kan man med andre ord sige, at du så får gløden igen?”

“Ja, det kan man godt sige.”

“Fornemt! Det noterer jeg i svarskemaet.”

“Godt. Så ser jeg frem til endnu en sejr for vort
fædreland i de internationale meningsmålinger.”

“Også jeg. Lad os fortsætte med spørgsmålene:
Flæber du ved synet af vandmænd lagret på række
i grotter ved klitterne nær det skånske hav?”

“Nej, på ingen måde. Når jeg flæber, så er det
kun for at vinde vandmændenes opmærksomhed. Men
selve synet af dem kan kun gøre mig glad. Når
de er lagt på række – og især når det er gjort
med måde og i den rette saltvandsblanding – så
tænker jeg, at de har det rigtig godt, som de
ligger der. Optøede og parate til det næste
liv, som er et liv i Himmerig, hvor selv den
glatteste vandmand – det fortalte egernet mig –
kommer ind. Så jeg tænker, at de har det godt
og varmt og glæder sig til det kommende liv.”

“Så har jeg ikke flere spørgsmål. Tak for svarene.”

“Det var så lidt. Og kom endelig tilbage, hvis der
opstår flere spørgsmål. Jeg står altid til tjeneste,
når det gælder repræsentation af min evigt dybtfølte
glæde ved at trække fædrelandet op i meningsmålinger
af enhver slags; men særligt i internationalt regi,
for det er her, vi kan vise de andre, hvem vi er.”