Denne følelse af magt er i fremgang. Jeg lærer at sige fra. Jeg lærer at lade viljen være lov. Vil ikke kues mere. Vil ikke underbyde. Falskhed knuses. Fjæsbog savnes ikke. Nye platforme bygges. Død over alle de onde bagmænd. Onde bagkvinder ligeså. Jeg går og gør ikke længere, som de befaler. Mine fødder former nu platformen. Samme flade som mine fødder skal underlaget have. Formet til mig for mine fødders trivsel, og hele kroppen følger den nye retning. Vi går som en konge, en dommer, en ophøjet statsmand, som styrer hele sit rige. Som ikke bukker for andre end den store konge i højen sky.