Raget uklar og parat
Skar skægget, så sart
Så jeg lod blod falde
Troede jeg hørte nogen kalde
Fandt fodspor, tegn på kamp
De kolde måneder sattes ud
Stoler stadig ikke på stikkeren
Een gang, altid, I ved det, så vær med
Satte vi os ud på terrassen og trådte
På riven, viden om smerten, stanken
Sjælens vandring en sterneklar aften
Fra Piskar til piskar, en krukke fuld
Af pis, af pladder, sat udenfor, så
Smadr det værn, din væren, vær ørn
Sæt tempoet på, og lad øksen falde
Vær med, vær ærlig, lad os indse det