Et hemmeligt selskab har besluttet at give gode råd til dig, der døjer med dæmpet tale i hverdagen:
– Vær som dine venner, og virk som om du ved, hvad de vil.
– Vi kan allesammen sidde om det samme bord, men det er vigtigt, at der gøres rent bord, så der ikke kommer krummer i den velsmurte selskabsmaskine.
– Det er vigtigt at vide, hvor længe vejret er til vores fordel. Snart ser skyerne ud til at samle skyts imod os.
– Dæmpet tale er kun et problem for den uindviede. Når bare vi ved, at de andre heller ikke ved, så kan vi alle lade som om, at vi ved.
– Vi er indviede. Derfor er vi ikke dumme. Det er der nok nogle andre, der er, men vi snakker ikke om dem, heller ikke dæmpet.
– Husk at holde alle døre lukkede. Hold ydersiden udad, og når bare vi er uforstyrrede, så kan uvejret trække op i en uendelighed uden nogensinde at ramme os.
– Velkommen i klubben! Nu ved du nok til at vide, hvordan du foregiver at være velvidende.