“Du bør gå i cølibat, det er det, jeg har forsøgt at fortælle dig. Du spilder din tid på at lede efter en partner. Hvorfor vil du overhovedet formere dig? Er dine gener virkelig en gave til menneskeheden? Eller er det mon noget andet, det handler om – kan du ikke holde ud at være alene? Ynkeligt. Føler du dig magtesløs? Ude af stand til at stå på dine egne fødder? Har du brug for at blive bekræftet hver eneste dag? Har du brug for at få fortalt, at du er god nok – hver eneste dag? Det er ynkeligt. Vær nu bare alene og gerne resten af livet. For det er virkeligheden, det er sådan det er. Du er alene uanset om du vil det eller ej. Du er alene, selvom du er i et forhold. Du vil altid være alene, det er på tide du indser det, og det er på tide at du tager det til dig. Forstået?”
“Nej, jeg spurgte jo bare, om du kunne give mig et godt råd, nu hvor jeg skal på date…”
“Det var ikke det, du kom for at snakke om. Du kom for at lære fra en sand mester. Og det bedste du kan gøre på dit stævnemøde, er at skide på det. Du bliver hjemme. Du læser og mediterer. Du skal ikke sidde på en restaurant og spille vigtig overfor en eller anden idiot, du lige har mødt. Hvad tænker du dog på?”
“Nej, altså, jeg mener bare.. – jeg ved godt, at du er et andet sted nu og sårn, men du har jo også meget erfaring fra dengang, fra før, altså da du troede på den slags”
“Hov hey hov, hey stop lige. Troede, ja tro, ja det er jo det, det handler om. Du skal ikke tro på, at der kan komme noget godt ud af det der, for det er dømt til at gå galt. Det står i kortene og i stjernerne og i den folder, jeg har givet dig. Det var netop forkert af mig at tro, at der var en mening med at gå på stævnemøder – andet end at udsætte smerten ved at være alene. Men jeg siger dig: den smerte forsvinder, eller, man vænner sig til den, jo, faktisk svinder den ind, den bliver så lille, at man helt glemmer den. Men det er kun hvis man begraver sin forhåbning om at møde et menneske, som man gider at bruge al sin tid sammen med. Det er på alle måder spild af tid. Formålet er tidsspilde, midlet er tidsspilde. Og livet er ikke kort. Men det er heller ikke så langt, at man kan være bekendt at pisse det væk på den slags taberaktivitet.”
“Men hvis du nu bare skulle give et godt råd indenfor den ramme, hvor man godt må, altså hvor det er en god idé at gå ud og møde nogen, eller hvor man har mødt dem og gerne vil mødes igen, men er nervøs og ikke helt ved, for hvad nu hvis, og hvor skal det føre hen, hvornår er det for tidligt at sige noget, hvis man føler noget og gerne vil vide, om den anden også har det på den måde?”
“Indenfor de rammer vil jeg nok foreslå, at du tænker dig godt og grundigt om. Og hvis du ikke selv kan se, at det er hjernedødt, det du har gang i, så har du ikke tænkt længe nok.”
“Uanset hvad vil du ikke give mig et råd?”
“Jeg gider ikke engang at høre om, hvad du føler, for jeg ved, at du er en nar, og du lader dig narre af dine egne følelser, men du kan ikke narre mig, derfor kan du lige så godt spare dig for at gøre forsøget. Du synes godt om en eller anden stodder/mær, og du tror, der er en mening med, at lige præcis I to har fundet hinanden og så videre, og det er den nøjagtig samme historie som i tusind år. Det ender altid på samme måde: I dør begge to. Men inden da er jeres såkaldte kærlighed for længst gået under. Måske har I fået børn i mellemtiden, og således er nye katastrofer sat i verden. Det er ikke engang tragisk, det er bare trivielt. Og hvad er det så, du vil vide? Hvad for noget tøj du bør tage på? Hvad du skal sige, hvis samtalen går i stå?”
“Faktisk har jeg glemt, hvad det handlede om, sådan mere præcist. Men jeg siger tak for hjælpen, du har virkelig sat tingene i perspektiv.”
“Det var så lidt! Drop det dumme datoliv. Når der skal skæres igennem, kan du altid stole på min kniv.”