Hvad vejer mere end stolte hvalers frafaldne tro på lossepladsens endeligt? – to tyve trådte ind, var trætte, troede at lossen, tidligere trættekær, havde lagt sit spyd for at gøre en ende på en gammel strid, så trak han endelig et hvalspyd og forlod sit ellers højt elskede værtshus, hvorfra hverken vi eller nogen anden fik tilladelse til at drage afsted, men drog dog stedse af stedet og studsede over stående tilbud fra firmaets foddersektion: “Hallå,” lød det fra baglokalet, “en skaldet odder spørger om spisestedets foretrukne afart af luksuriøse vandbeholdere til opbevaring af regnen fra Guds himmel.”