Det er ikke vanvid, det er min bedste vittighed, tænkte han og hang ud med sig selv udenfor åbningstiderne. Kør, kujon! råbte han så, og fartøjet tog fart, fløj ind gennem porten, over dørkarmen, det larmede, da han brasede, gjorde formanden forlegen og spyttede på sig selv i spejlet. Plysling, tænkte han, og slugte sin egen spytklat. Ad, sagde hun og trådte frem fra sit skjul, kvalte ham og lagde kabale den hele eftermiddag.