Himmelstrejf eller skimmelstrejf? Jeg mærker puslende odderlugt. Halen passerer, vifter skumlokker mod min pande. Stop op, du stinkende odder, siger jeg. Hold op, mæler odderen, her er luftig himmelduft. Halen vifter videre. Som jeg strejfes på næsen, erkender jeg, at blå luft lugter lifligt, mens gråt vejr snuses som en snøften, når det sluses gennem snotfyldte næsebor. Odderen har ret, tænker jeg. Luften i dag er som et himmelstrejf. Skimmel har forladt min bihule, og jeg vædes nænsomt af honningsnaps, som odderen har medbragt. Jeg plukker rav ud af dens pels. Tak, siger odderen, det klør med alt det rav. Her har du guldklump til din elskede, kære odder. Guld for rav, tænker odderen, og havlugten er stærk igen i dag. Sagde du noget, kære odder, spørger jeg dybdegående, over stregen, tænker odderen, men røber intet.