Det har taget tid at indse, at tiden ikke er efter mig. Det står i bogen, de siger det selv, hovederne, der taler. Tiden er ikke problemet, men jeg har troet, at alt skulle ske, mens jeg endnu var helt sprød som en unghane, stegt af branchen, men på egen fod, fri og på flugt, glughuller i væggen, kigger ind og ser forbudte samlejer, lejer så selv et værelse i samme opgang, hører støn fra sengen, og summen fra marcherende soldater i det fjerne. Ja, vi nyder livet, mens medmennesker skydes ned, fordi de stod på række, parate til at opgive alt, så forfølges man af noget andet end tiden, men vi bløder ud af de samme huller, og når de skyder mig, så lapper de mig først, for dermed at komme lækagen i forkøbet. Det er forfærdeligt, men sandt, det er sandt, men usandsynligt, det er usikkert om jeg vender hjem denne gang, og de har allerede set mig blive sprættet op foran et betalende publikum, så jeg har stået på toppen af min karriere, hvor jeg fik en sprække, jeg valgte selv at tage mit eget liv midt på de skrå brædder. Uden at stå til ansvar for noget andet end min egen frisure har jeg her for nylig indvilliget i at skrive kontrakt med en mordfabrikant – de skræddersyr det perfekte mord nøjagtigt efter DINE ønsker – og jeg skal være den første til at sige, at jeg er helt vildt tilfreds. Nu venter jeg bare på den sidste pakke, for det er dyrt i længden, men jeg har også været storkunde; derfor har de hyret mig. Jeg ser frem til medarbejderbonus, men især til at tage del i det tunge læs, jeg løfter det næsten helt selv og bærer mange ofre hen foran pejsen. De slapper bedre af, når de har det varmt og trygt, jeg giver dem også gerne et blødt tæppe på, så er det nemmere at komme til, når vi skal lemlæste dem. Tiden er som sagt ikke problemet, men når vores klienter er pressede, kan de (klienterne) godt udgøre et problem for vores arbejds-“flow”. En enkelt gang har jeg foreslået, at vi huggede hovedet af klienten, og mit forslag faldt faktisk i god jord! Vi byggede en fælde af mængderabat; klienten var solgt og syntes godt om vores to-hoveder-for-eet-hovedes-pris-koncept. Vi havde jo ikke fortalt klienten, at det var dennes eget hoved, der gjorde rabatten mulig. Vi fik vores betaling efter første hoved, og så gik vi til værks. Skulle vi have afpresset klienten for et større udbytte? Ja og nej: Ja, fordi det er en god idé. Nej, fordi det var nøjagtig, hvad vi gjorde! Det var den  bedste del af planen, og det sikrede en bonus til mig. Vi sørgede for, at klienten ikke levnede noget til sine efterladte, før vi tog hovedet. Det er ubegribeligt, hvad man kan få mennesker til, når man holder en kniv for deres strube. Alle de nødvendige informationer fik vi. Fjollehovedet troede, vi ville være nådige. Som om vi kun var interesserede i pengene. Men jeg har altid drømt om at lave dukketeater, og med eksklientens fjollehoved har jeg fået mig en meget naturtro dukke. Dog skal man huske at holde hovedet koldt, ellers ændrer det form og farve, og lugten bliver uudholdelig.