Hvad de lærte os i smug

Den nødvendige orden og den sløvende afmagt
En tjærefuld affære; læder, uld og sære regler
Regner du med dækning fra dit bagland?
En stemme siger, at du er væmmelig
Vi vælger hver især vores årlige overskud
Jeg tæmmes af mørkets totale frembrud
Forud for mit fald var der blod på vægge
Mit liv sprøjtede med vilde ryk; et voodoo-ritual
Jeg har et spørgsmål til den onde
Er din skæbne bestemt af dig selv?
Havde du et valg, og valgte du rigtigt?
Den tager sig ikke tid til at svare
Men farer lige i kødet på mig
(En svangerskabende handling)
Du gik for langt denne gang
Før var du gæst og indbudt til gilde
Dumt at gøre – jeg ved det – men nu
Over stregen, under bordet, langs panelet
Et kriblende kryb. Insektmand
Snegle under tapetet
Du giver mig disse grumme gaver
Jeg ved, at jeg har noget skarpt
Men kan det opsprætte dig? Nej
Din ondskab kan ikke dissekeres
Den kan og skal ikke fortstås
Af stakkels verdensmestre i tænkning
Som har læst, men ikke læst efter
Som enten med overmod selvene indbildte
At de kunne stå imod alene med deres vilje
Eller som troede, at deres viden var nok
Til at værge sig imod fælhedens stok
Den pryglende, krybende, luskede lus
Som under huden kravler og tager dig til hus
Som plager dine tanker og ind i øret hvisker
Den slører dit syn, mens fornuften den pisker