ingen respekt for respektløshed

jeg koger over og bobler, tænkte han, syder ligefrem, tænkte han, nu skal der luges ud, tænkte han, nogen skal ned, det blir ikke mig, sådan tænkte han

jeg vil fjenden til livs, vandre i hans blod, det skal farve mine fødder og give mig styrke til flere slag, flere fjender, alle skal de ned, de er mine fjender

jeg ejer dem, ejer deres fjendskab, i felten er vi lige, så afkoder jeg deres fjendefærd, hører deres stormløb, lugter deres snigangreb, afbryder altid deres fremfærd

de skal ligge for mine fødder, færdige af fjendskab, helt ødelagte af det had de nærede til mig