Med den rette kategorisering kan alt gives form, og bliver vi hængende i denne skabende orden (hellere end at synke ind i os selv som uordentlige skabninger), så kan vi – vistnok – 1) få blodet ind i det rette omløb, 2) undgå at visne af skræk i konfrontationen med det uønskede kaos, som er den mest konstante trussel i livet, og, 3) stå imod den ellers overvældende følelse af afmagt, den knusende kaosflod, som er kategoriernes modsætning, idet kategorierne skaber orden, hvorimod kaosfloden river alting i stadigt mindre stykker i en uappetitlig og knudret henfaldsproces, som gør det i forvejen uspiselige /uspiseligt/ uspiseligt. Med den rette kategorisering gøres det uoverskuelige overskueligt. Det usynlige bliver synligt og træder frem som andet end blinde pletter i det store (og sorte) billede. Det sørgelige får et håbefuldt skær. Vi skimter lyset i det ellers kvælende røgslør. Vi mærker meningen i den tågede hudfletning, som livet uundgåeligt påfører os. Vi indånder ren luft gennem de tykke lag af sod, som fremover bortfiltreres af den kategoriske sansning.