De efterlader altid et aftryk
Nu igen må jeg sige farvel
Det sluttede, før det begyndte
Alene som altid, som jeg er dømt til
Drømte en kort stund om varme arme
Men jeg må nøjes med kuldegysninger
Jeg ser mig selv i spejlet og skælver
Hvor længe har jeg været så vred?
Jeg lever som en udstødt
Der er ikke meget, jeg dur til
Hvad skal jeg stille op med mine dage?
Ofte tager jeg tåbelige hverv på mig
Tror som en tåbe, at jeg kan noget
Bilder mig selv ind, at jeg er stor
At mine tanker er vigtige
At mine handlinger betyder noget
At man vil lytte til mine meninger
At jeg har noget at bidrage med
Som et fjols fortæller jeg mig selv
At jeg Guds udvalgte
Som en højrøvet idiot
Som en selvglad plattenslager
Eller en selvhadende vatnisse
Som en kærlighedshungrende stakkel
Som en hjerteknust grædefærdig dreng
Som en evigt sørgende sjover
Sjov har jeg altid været
Derfor tror de, at man ikke lider
At man tager let på livet
At man er ligeglad med alvor
Og bare ikke gider
Man jeg kan høre smerten i latteren
De sande fjolser er dem, der ikke hører
Jeg er stadig hovmodig
Jeg bør ikke blande mig i noget
Der ikke direkte vedrører mig
Og pigerne må jeg forlade
De efterlader mig altid trist