Klapper ellers andet end fælden?
Ja da, når vi er til forfest, fjerner vi anlægget for at udstadse ydervæggen med gourmetlyde fra en anden verden.
Naboernes numser blævrer i takt til vores træskobas.
Så kommer hele helvedshæren af hunde og hømhømmer, aldrig tomhændet, men bønhørt, jeg hviler i mine egne øjenlåg og salver kalven.
Pludselig er festen skudt i gang, og ingen kan standse den. Kun en kvie kan bie, men bien tør ej tie, så politiet ved heller ikke, om det er bedre at hækle end at køle vandet udenfor fryseren med frosne ispindegeværer.
Gevir! Du godeste, vi glemte at lade lågen lukke automatisk, kuk-kuk, uglen har stuvet sig selv, og temperaturen stiger, det er vådt, flot, not; sagde kællingerejen på dansegulvet, en lummer kæltring, hvis du spørger mig, men fælden klappede som sagt, så det samme gjorde publikum, sagde Støvede Stig og tørrede gulvet, hvorefter vi alle gik ind på det samme lokum. Ba-da-bum, husk at vende siden og slukke lyset, og hvis du nogensinde glemmer dét, så dør du, før døren smækker.