“Det kunne være sjovt at omforme den liturgiske praksis her i landet,” sagde formanden for Den Kirkelige Komité For Samhandlende Iagttagelsesforsynshensyn Mellem Selvstyrende Landskredse. “Kunne det ikke nok være sjovt? Kunne det ikke? Hørte I, hvad jeg sagde? Det kunne det altså, det kunne være sjovt at omforme den liturgiske praksis her i landet, og det siger jeg til jer som formand for en meget mægtig organisation, som har indset, at den danske statskirkes liturgiske praksis er i fare for at blive udskiftet med sataniske ritualer, som allerede finder sted bag lukkede døre og lukkede øjne og i mange danske hjerter, hvor det lokale selvstyre har ladt sig lede af sataniske røster; de er blevet formet herefter og skal lutres af os, de hellige, og vi skal jage dem ud. Vores vigtigste våben til dette hellige formål er en styrkelse af liturgien. Den nuværende liturgi bygger på et allerede omformet grundlag og kan derfor ikke kaldes hellig. Der er hellige elementer, som ikke kan skiftes ud, men selv disse kan, hvis der er god grund og udsigt til god frugt, gøres fornyede i deres udtryk og samtidig bragt tilbage til deres helt oprindelige sammensathed.”