Natten til den anden

Han kollapsede næsten under vægten fra mørket; det var sent, men hvor meget? Det blev tidligt mørkt, og han stod sent op, men denne nat ville være anderledes, sagde den selv og strøg ham blidt på kinden, slap grebet, blev til lys, og han drak indtil farverne rumlede i mavsen, avsen, så fik han mavsepine og måtte kaste op.