Skyggerne er befængte
med spørgsmål fra de døde
Svar forlanges, og vi levende må
tænke længe for ikke at gå galt
Korridoren rummer mange døre
Bag dørene; de hvislende stemmer,
som strækker sig ud og trækker i os
Du har ikke set dig selv, siger de,
og nu er det vores tur. Vi vil være
dig i nat, vi vil være til som dig,
levende, fortæl os nu: Fryser du
alene? Har du tabt dine øjne?
Vækker vi dig fra en dejlig drøm?
Fandt du frygten tilfredsstillende?
Du levende, latterlige skabning,
vi er ikke misundelige, men du
fortjener ikke, hvad du har, og
snart vil du miste det, sov du
bare helt roligt. Våger du igen?