Men udsigten til at få fjenders øjne til at sprænge som følge af fjendens eget raseri vakte klukkende lykke hos ham, som hidtil havde været så afvigende overfor idéen om at gå i krig.

Var det mon en fejhed blot, som havde afholdt ham fra at se frem til de glæder, den ville medføre? Krigen var ikke kun et brud på menneskeligheden, men en forudsætning for dens beståen.

Så skulle der altså ryddes op, og uden lederskab lod disse stakler sig gerne kue af fæle falsknere. Fornam nu og da vibrationer i luften, gjorde han, og det var rumlende skovlfulde af ildkugler, som spyttedes på kryds og tværs.

Ildsøjler, ikke mindst, og de skød op som bjørnekløer, skånselsløst; enhver med dårlige nerver måtte skænke sig en sjus og lade vandet i egen buks, men vi andre var forberedte og havde ladte geværer.