“Hvis jeg ikke tager fejl, og jeg tager aldrig fejl, følgelig tager jeg heller ikke her og nu fejl, og derfor er der ingen tvivl om den erklæring, jeg nu vil fremsætte – man må forstå at indledningen blot var en talemåde, mens alt det andet hidtil sagte har været nødvendige tilføjelser for at udtrykke den indlysende sandhed, at jeg er et helt og aldeles oplyst menneske, som ikke på nogen måde er i stand til at få det forkerte indtryk eller gøre en forkert iagttagelse, og derfor er det som talt af Gud selv, når jeg hermed foran alle mine tilhørere og uden yderligere omsvøb siger: Hvis jeg ikke tager fejl, og det gør jeg som sagt ikke, faktisk er selve forestillingen om, at dette at tage fejl i mit tilfælde overhovedet skulle være muligt, en dybt latterlig, men, på et endnu dybere plan, tragisk forestilling; ligesom de gamle tragedier rummer denne forestilling en række groteske elementer, hvor alt det værst tænkelige (indenfor rammerne) finder sted, og hvor forestillingen (altså den tragiske teaterforestilling) når et tidspunkt i sit forløb, hvorfra der ikke længere er mulighed for at vende tilbage, men jeg vil nu i min tale alligevel vende tilbage til begyndelsen og gentage det, jeg sagde som det første, og som jeg senere gentog: Hvis jeg ikke tager fejl (en umulighed!) – jeg ser mig nødsaget til at ændre denne formulering, eftersom den, det har vi jo set ganske tydeligt, (og dette i øvrigt på trods af, at det er en helt almindelig og, hvis jeg ikke tager fejl, ganske udbredt sproglig formular, selvom den) indeholder en indbygget tilkendegivelse af tvivl, en slags undskyldning på forhånd i det (i mit tilfælde umulige) tilfælde, hvor den talende senere viser sig at have taget fejl i sin udtalelse; det er som følge af alle disse overvejelser, at jeg nu vil ændre min indledning for således at kunne gå direkte til det egentlige, sproglige budskab, som jeg nu agter at levere: Jeg tager ikke fejl, når jeg siger, at der er tilbud på mælk – enhver kan se, at der er tilbud på mælk – normalprisen er dobbelt så høj som den tilbudspris, til hvilken vi har mulighed for at erhverve en eller flere liter mælk. Men vi har allerede mælk derhjemme, nøjagtig een liter i en uåbnet karton, eftersom vi tømte den allerede åbne karton med mælk her til morgen. Følgelig vil det være en dårlig idé at indkøbe store mængder mælk, såfremt de indkøbte mængder overgår det egentlige forbrug, som hidtil i vores liv har vist sig at være ret stabilt. Derfor foreslår jeg, at vi køber blot en enkelt liter tilbudsmælk, medmindre vi altså planlægger at drikke mere mælk henover de næste dages tid, hvilket bestemt også bør vurderes som en mulighed. På dette tidspunkt vil jeg gerne bede om din mening om den fremlagte sag, min kære hustru!”

“Jo, min kære husbond, ser du, jeg er for det første helt enig i, at du aldrig tager fejl. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om, at du nogensinde har taget fejl. Og jeg kan også tydeligt se, at der er tilbud på mælk, så heller ikke denne gang har din iagttagelsesevne svigtet os. Hvad mere er; du husker helt rigtigt, hvad angår tilstedeværelsen derhjemme af en uåbnet karton med i alt een liter mælk. Det er i denne sammenhæng underforstået og behøver end ikke at blive nævnt (endskønt jeg nu alligevel vil gøre det), at den mælk, vi har derhjemme er letmælk, og at den mælk, der er på tilbud, og som vi netop nu i denne højaktuelle diskurs parlamenterer om rekvireringen af (med andre ord diskuterer vi, hvorvidt vi skal købe den og i så fald i hvilket omfang), også er letmælk, eller at der i hvert fald er mulighed for at vælge letmælk, hvilket i vores tilfælde vil være det eneste valg, det, om man så må sige, naturlige valg, eftersom vi aldrig køber andet end letmælk, når vi køber mælk. På dette punkt er jeg ikke i tvivl om, at der er enighed imellem os, hvilket jeg også netop nu, altså i talende stund, får bekræftet af det anerkendende nik, som du tildeler mig, og jeg kan dermed bevæge mig videre til dit konkrete indkøbsforslag, hvor du i grunden har fremsat to muligheder, som i mine øjne og ører begge rummer en ubetvivlelig fornuft, og jeg vil for overskuelighedens skyld gentage disse to forslag, hvoraf det ene er at købe blot en enkelt liter tilbudsmælk, mens det andet af de to forslag består i at købe mere end blot en enkelt liter tilbudsmælk, dersom vi har til hensigt at drikke en større mængde mælk end sædvandligt i løbet af de kommende dage – og til dette må det tilføjes, at vi i den forbindelse kan vælge at søge hjælp, idet vi inviterer til gæstebud og i den anledning severer mælk for vores gæster.”