Glem det med maden
I aften er der er indgreb
Jeg gjorde meget ud af smerten
Jeg gabte og glemte det og skreg
Det var kedeligt og traumatiserende
Det var ren komedie, men ikke for sjov
Vi spillede højere, da lægerne gik stuegang
De skrumpede næsten af forlegenhed
De vidste, at vi var behandlingsparate
Men ingen turde tage det første skridt
Hej, du læge, så se dog mit sår
Dav, du patient, hva’er der sket mæ dit lår?
Noget væmmeligt, ja, men hændeligt, hva’?
En flænge, der ej er forglemmelig da
Slap af, vi syer dig sammen
Tak Gud, halleluja og amen!