Smykker smedede Hefaistos
Og sendte med Hermes smykker til mig
Men Hefaistos gav mig også min halten
Så kom Zeus og satte lyn i mine øjne
Hvorefter hans broder Hades
Såede dysterhed i mit sind
Kronos gav mig angst for tiden
Athena skænkede kærlighed til viden
Afrodite, hun gav mig frække lyster
Fra Eros fik jeg umættelige længsler
Ud af intet sprang Jehova
Eller hvad var det han hed?
Han gav mig én på sinkadusen
Og satte mig i spjældet!
Men af sønnen
Jesus Kristus
Blev jeg løskøbt
(Andre gaver kom fra andre guder
Mange som jeg ikke har nævnt
Hvordan kan jeg nogensinde
Betale tak til dem alle?)