Jeg er forelsket i problemerne, som jeg trak ud af en hat, da den grønne kat sagde godnat, din fede nar, før den missede med øjnene og blev til røg. En bæver blandede sig og var virkelig rar, men jeg var ikke klar til at være far, så jeg solgte den som slave til en træstammefabrikant, som havde brug for ekstra bæverhænder (og -tænder) om bord på sin skønne, håndmalede skonnert, hvorpå der blev produceret savsmuld i uanede, men uden tvivl umuligt store mængder. Jeg var glad og tilfreds med salget, men blev pludselig vemodig og følte mig forræderisk, så jeg gav den dumme, grønne kat hele skylden, hvilket var mere, end den kunne bære, derfor belærte den mig om, hvad der er rigtigt og forkert, og jeg blev klogere deraf, men også koldere. Fremefter fejrede jeg hvert nytår alene, og mine fødselsdage glemte jeg helt at holde øje med, jeg blev sær og indelukket, og problemerne blev ved med at hobe sig op, ikke fordi jeg ikke vidste, hvordan de skulle løses, men fordi jeg hellere ville bevare dem, som de var, for dermed var de jo mine helt egne, personlige problemer.