Kom ind, hvis du har væglus
Vi finder den rette løsning til dig
Du kan læse om os i vores brochure
Vi behandler alle dine personlige problemer
Der er ikke et murværk udenfor rækkevidde
Vi behandler dig med pulveriseret beton
Vær helt rolig; overlad alt til de professionelle
Træd indenfor i vores kontor, vær velkommen
Har du væglus? Godt. Så er det dig, vi vil have
Du skal snakke med vores specialister
Vi giver dig en kærlig behandling
Ja. Du får her hos os en kærlig behandling
Vi behandler dig personligt for dine væglus
De løber ingen vegne – snart – løber ikke mere
Dine vægge vil føles rene og rolige – snart
Du vil føle dig tør og fri som pulveriseret beton
Ren og ru som en kedelig, grå overflade
ER DU IKKE SOLGT? Så kom indenfor
Vi snakker om det. Vi finder en løsning
Har du ikke væglus?
Så finder vi et andet problem