Der var stille på perronen, indtil det første tog ankom. Men der var ingen passagerer, der skulle hverken ud eller ind; efter et kort ophold futtede toget videre. Klokken var fem om morgenen, og under et hullet kludetæppe langs stationsbygningen lå en bedaget herre med heftige øjenbryn og slumrede. Han drømte om øllebrød med et strejf af citron og kardemomme. I maven rumlede det, og denne lyd harmonerede med det bortfuttende tog. På den anden side af skinnerne stod en herreløs hund med fipskæg og overvejede, om den skulle indlede kontakt med manden under kludetæppet. Den havde brug for en allieret for at kunne iværksætte sine planer. “Hvis manden egner sig til arbejdet,” tænkte hunden, “og dersom han er villig, ivrig og flittig, har jeg en brugbar samarbejdspartner og kan straks indlede fase tre i mit projekt. Men hvis han er uegnet eller uvillig, så har jeg risikeret at blive afsløret i mit foretagende uden nogen nytte. Hmmm…” Hunden gnubbede sig i skægget og begyndte så småt at kunne ane en vej ud af sit svære dilemma. “Jeg er nødt til at sætte manden på prøve.”