Kapitel 3

Kommentar til kommentaren til kapitel 1

Det sømmer sig ikke, og det er dårlig stil at give min egen person så megen opmærksomhed, men jeg har intet andet valg. Min redaktør har opdaget mig, og jeg troede et øjeblik, at mine dage var talte. Mit hjerte banker endnu tunge slag. Min hals er helt tør, og jeg har grædt. Jeg troede, jeg skulle i makulatoren. Jeg troede jeg skulle dø. Men det var en helt anden opdagelse end den jeg havde frygtet, da min redaktør kom og sagde: ”Jeg har opdaget dig. Jeg ved, hvad du har gang i.”

Jeg frygtede det værste, men fik det bedste. Sådan går det nogle gange. Jeg græd af glæde på badeværelset bagefter: Jeg er nemlig blevet forfremmet! Redaktøren mente, at min artikel om hotdogsvømning var helt suveræn, og da mine øvrige skriblerier ved gennemgang viste sig at have samme høje kvalitetsniveau, mente redaktøren, at jeg skulle have mere ansvar her på redaktionen. Så nu står jeg for at oplære et hold af unge, ivrige skribenter. På længere sigt kan jeg måske lave en hemmelig loge? Så kan vi sammen kæmpe for, at Sandheden kommer frem. Men indtil videre skal jeg bare lære dem at sætte komma og at give læseren ”smagen af varm hund på sin læsertunge”, som det af redaktøren blev formuleret.

Skønt mine arbejdsopgaver nu er mere omfattende, så får jeg også en større hyre og mere kontortid, hvilket betyder at jeg kan sætte lidt ekstra tid af til denne krønike. Denne smule ekstra tid kan betyde forskellen på liv og død!

Om Landegreven har vi indtil videre sagt det, der foreløbig skulle siges, og nu kan vi springe direkte frem til det sted i historien, hvor Kim fødes.