Landegreven blev født og sidenhen døbt Osteskaft, men straks herefter fortrød forældrene og kaldte siden kun Osteskaft for Rumleskaft. Alle historier om, at Rumleskaft nogensinde skulle have reageret på navnet Osteskaft er det pure opspind, og der blev i 1786 indført dødsstraf imod den slags opspind. Rumleskaft tog sin tørn og købte en ørn, og denne ørn blev Landegrevens øjne og ører foruden ørn, og Landegreven gik en verden i møde, som var ond og kold, og det var endda endnu før Slægten Kim kom til verden, men verden var nu alligevel ret grusom, og Landegreven følte, at meget kunne gøres bedre, men Landegreven måtte først opnå stilling som greve, ellers var det umuligt at gøre verden bedre. For at blive greve deltog Landegreven uden grevskab i grevekapløb, som gik ud på at løbe om kap med modstanderens grevskab for således at vinde den store præmie, som var selvsamme grevskab. Rumleskaft var forvirret over reglerne og forstod ikke, hvordan det var muligt at løbe om kap med tiden, men det var ikke et kapløb med tiden – denne del havde greven uden grevskab misforstået, og denne misforståelse viste sig at være et stort held for landegreven uden grevskab, fordi at Landegreven fra denne dag ikke længere var uden grevskab. Faktisk løb Landegreven af med sejren, og det gik for sig på den måde, at greven først løb om kap med tiden i den tro, at der var tale om et kapløb med tiden, mens der jo i virkeligheden var tale om et kapløb med modstanderens grevskab. Derfor, for at overhale tiden, havde Landegreven uden grevskab, også kaldet Rumleskaft – men aldrig Osteskaft – løbet så stærkt som overhovedet tænkeligt i håb om at overhale tiden, hvilket jo, som vi alle ved, ikke er muligt, og det var det såmænd heller ikke for Landegreven, men denne havde dog formået at løbe om hjørner med modstanderens grevskab, og på magisk vis (for vi har vist ikke med denne fortælling formået at gøre det fatteligt) faldt grevskabet i hænderne på Landegreven Rumleskaft, og dét endda helt bogstaveligt talt. Altså: Landegreven løb om kap med et grevskab, og dette grevskab faldt så ned i hænderne på greven. Er det ikke sådan, det altid foregår? Hvem forstår sig på den slags? Noget går i arv, men hvad er dette noget? Er det et grevskab? Men hvad er da et grevskab? En titel? Et område? En stilling? Et erhverv? En nådegave? Et håb om en bedre fremtid? En fejlfortolkning af magthierarkier? En skovtur? Et dyr, der kun kan tale i søvne og ellers ikke? En lille myre, der slider og slæber og gør alt parat til chefens ankomst, men som glemmer det vigtigste? Og hvad er det vigtigste? Er det borddugen? Er det det opdækkede bord? Er det skrivebordet? Er det selve skrivningen? Er det det fortalte? Det nedfældede? Det forkerte eller det rigtige? Hvad er sandt og falskt? Hvad er forfra og bagfra? Hvor kom vi ind? Hvornår kommer vi ud? Hvad må vi, og hvad bør vi for vores egen skyld holde os væk fra? Hvem har sat stjernerne på himmelhvælvingen? Hvem har nogensinde løbet om kap med et grevskab?