Navn: Le Parkour.

Alder: 72 år.

Stilling: Træsko-ostesmager.

Slægten Kim: Ja.

”Hej, jeg hedder Le Parkour, jeg er med i Slægten Kim, vi har det for fedt. I går legede vi træsko-slam. Det er hvor man kaster med træsko og læser højt fra sine digte samtidig, mine digte handler om at lege med træsko, men også om at være i tvivl om noget ved sig selv, og så handler de om at være den man er, uanset hvad de andre siger, men mine digte handler også mest om mig selv og rigtig meget om det er være lidt anderledes og ikke rigtig føle sig hjemme i det mainstream, altså det som alle de andre gør, medmindre de er med i Slægten, så er det cool, men mest af alt savner jeg en familie, men ikke mere, fordi jeg har Slægten Kim, og vi har det godt når vi leger træsko-slam, men også når vi ikke gør, faktisk har vi det altid godt, det handler bare om at være sig selv og ikke lade andre definere, hvem man er.”

”Vil du fortælle lidt om dit erhverv?”

”Ja, meget gerne, det handler om at smage på oste lavet af træsko. Mange tager fejl og tror fejlagtigt, at det er oste formet som træsko, men de her oste er faktisk lavede af træsko, så der er ikke noget mælk i, fordi det synes vi også er forbudt, sådan siger det jo faktisk sig selv, at det ikke kan være tilladt, fordi når det også er forbudt, men vi er mange, der ved hvad der er rigtigt, og vi holder til der hvor tilhængere holder til, og det er jo så i Slægten Kim, hvis det er den man er tilhænger af, men den startede ikke i Nordkorea, det er løgn når de siger den startede i Nordkorea, det er kun fordi nogle, ikke alle, synes det var en dårlig idé med den slægt, men det er min slægt, derfor synes jeg det er den bedste, og alle der vil smage træsko-oste, de kan komme og spørge mig, hvordan det smager, og så kan jeg fortælle det, fordi det er mit arbejde, så jeg ved hvordan man smager på træsko-oste, men især også hvordan træsko-oste smager, det ved jeg faktisk meget om, og derfor bruger jeg gerne hver dag på det og al min tid og hele mit liv, og det er kun muligt, fordi Slægten Kim er god ved mig og gør alt for mig, som jeg har brug for, og de giver mig alt det, jeg har brug for, fordi de forstår mig og kender mig, og tag lige en tår af det her, det er træsko-osteløbe. Den er helt frisk.”

”Tak. Fortæl mig lidt om den her træsko-osteløbe.”

”Det er fra et ostevæddeløb, som vi afholdt nede på gårdspladsen, hvor jeg voksede op, så der var meget hjemvé forbundet med det, kan du nok regne ud. Og så trak vi de her oste på skift, og min ost var den længste, derfor vidste jeg også, at jeg for en gangs skyld havde trukket den længste ost.”