Kapitel 4

Et kim

Det kimer nu

til hvilken fest?

Det kimer for

den ækle gæst

Kim blev født ved daggry. Et hul i jorden åbnede sig, og en lille peberansjos sprang ud af hullet og sprællede vildt, og på denne dag, hvor solen brændte og skoldede mange mennesker, kom en ny slægt til verden. Det var fra begyndelsen en forældreløs slægt, og snart skulle flere huller åbne sig, og det skete, og således kom flere kimmer til. En kim her og en kim der, og jorden var som en væskende amøbe, og alle de små kimmer blævrede og blyppede og var temmelig klamme at se på. Kim kom til verden, Kim indtog verden uden jubel og festfyrværkeri, men bare som en blævrende bombe af ækle, forældreløse spædbørn. Sådan lyder overleveringen i hvert fald.

En grød, en vælling, en klat et-eller-andet. En sovs, en sovende greve, en døende nation. En hær af små dyr, en håbløshed. Og nu et ord fra præsten:

”Fælt!”

Det var præstens ord om Slægten Kim. Præstens dom over Slægten Kim i eet ord. Hvilket ord? Ordet ”fælt”. Hvilken præst? Præsten i Flækkestrup, den ene af to præster i Flækkestrup i den tid, hvor Kimskrigene var på sit højeste. Hvilken prædiken? Juleaften år 2018.