Kan det passe, at jeg ikke har noget at sælge? Den første salgstale var ellers et hit. Den betød en ende på dårligt salg. Her, sagde sælgeren, har du alt, hvad du har brug for. Du mangler dette; jeg fortæller dig, hvad det kan. Du har brug for dette. Så køb det – det kan blive dit. Det bliver dit.

Men hvad sker der efter salget? Tager køberen så sin vare med hjem og er glad? Eller finder sælgeren flere varer frem fra sin kurv og viser dem frem? Også dette har du brug for; slå til nu og spar penge (ved også at købe denne her, som du i morgen vil takke dig selv for at have taget med i dit køb).

Jeg har solgt så mange varer til den samme kunde, at jeg ikke længere kan finde på nye grunde. I mit hjerte ved jeg, at han ikke har brug for mere. Han er – takket være mig – manden, der har alt. Måske kan jeg sælge ham en vejledning i, hvordan han får det bedste udbytte af sine mange indkøbte varer?

Hvad nu hvis det, min kære kunde har brug for, er en vejledning i at modstå salgstaler? Der er visse betingelser for, at et salg kan finde sted. For det første må man have viljen til at overvinde sin kundes tvivl. Den eneste brugbare dynamik mellem sælger og kunde er den, hvor sælgeren ved, hvad kunden har brug for.

Jeg videregiver gerne min ekspertise i bytte for bedre arbejdsforhold, færre timer, flere ting til mig selv, momsfri handel med uvurderlige kunstværker, spisepause efter hvert møde med en potientiel kunde, sæsonkort til alle landets museer, rabat på buffetbespisning hos udvalgte restaurationer i hovedstadens midtby, frit lejde til at indlevere alle mine skydevåben, samt benådning for de værste af mine forbrydelser.

Første skridt henimod at blive en god sælger er, at man sætter sig i køberens sted. Det indebærer ofte en radikal grad af selvforglemmelse.