Genstridigt hvilende
Jeg knækker min filtpen
Så gransker jeg min galde
På gulvet har jeg gjort opgivende gestus
Hvilket formål tjener en overgivelse?
Jeg siger: “Det afhænger af herren”
På godt latin kan jeg forklare alt
Så vil man alligevel give mig medhold
Men i forsamlingen ties der helt stille
Det er et forbehold, siger mit forsvar
De venter på et signal fra konsulen.
“Hvilken republik er det her?!”
råber jeg pludseligt og uden varsel
Et fantastisk menneske svarer mig:
“Den er din, du er vores kejser” – alle jubler
Jeg limer min filtpen med egen galde
Hvile kan jeg være foruden
Har aldrig rigtig haft brug for den
Driftig bliver jeg kaldt
At hvile har altid været en kedelig pligt
Men huslæreren plejede at insistere
Det dumme dyr; dovne slave
I det mindste lærte han mig at stave!
Dog aldrig at rime
Men med galde kan man lime
Jeg er selvlært udi folkesproget
Mit gode latin har jeg fra min huslærer
Før jeg vågner, indser jeg, at dyden er som en…
… som en… som en stjålen republik!
Kan man være kejser i en republik?