Nålen gled ind og blev siddende, peb som en mus,
gjorde den på vej ned ad bakken, ham forstod sig godt,
flov over midnat forlod, sålens arbejde, træt fra start.

Det er verandaen, der hilser brandvæsenet farvel;
de løb uformående hen på langs med ildens bane,
gjorde holdt og indkasserede æren efter andres aktion.