Jeg går gennem porten henover grænsen til
den anden side og læser derom derpå:
Den er lukket for dig både mandag og tirsdag
mellem øst og vest. Så fremsættes:
Verserende rygter om den gamle nøgle,
der ikke længere kan bruges uden Gud
Tværs over midnat er der ingen grund til
at tænke på livet løs (jeg giver slip)
Fri vægt, forbindelsen røg ud, og jeg måtte
indrømme at jeg havde forventet levering,
ankomst, afrejse, rabat
Himmelsk rabat, ja, kristelige tilbud
Nu har jeg jo abonneret på livet løs siden dåben
og har vel tilladelse til at forvente:
– Et liv efter døden til halv pris
– To treenigheder for een treenigheds pris
– Jesu Kristi kød og blod og sved og tårer gratis
Skal man virkelig sidde og vente på nåden?
En stamkunde burde få bedre service