Et brud med den gode urt og busk
En væmmelig og venlig gave
Et fantastisk menneske

Det blev til en fortørnet entré
Der faldt sne i tykke lag
Jeg skimmede asfalten nedenunder
Den lod sig læse som en hurtig krimi
Fart og fut og frøkener
Skyderier og lettede hatte
Høvisk tykke stråler af slebne ord

Jeg fandt mig til rette under kystnære skyer
Struttede lige længe nok med vingerne
Ville gerne være med og gik langt om længe
Gik på bar bund, fodkoldt, alene med tankerne
Jeg skulle nødig være den første til at bryde
Stemningen var hyggelig og løssluppen
på sin egen måde, men bundet til et hav af regler, uigennemskuelige for en ikke-struds