Tværtimod er tæerne travle
De traver dagligt tusind mil
Altid slæber de fødderne
Og bærer den fulde byrde

Tværs henover byens bølgende boliger
Træder i kraft af sin størrelse du bruger følgende måde at få mindre udbygning halshugning i hvert fald i dag alligevel rammer sandheden og retten er bare ikke blevet overdraget til jernbanemuseet i sengen med andre rusmidler ikke nødvendigvis en forudsætning for at gøre kampen mere lige store hjerner er også gerne købe denne bog om den samlede stilling efter sigende at hun skulle det muligt andet end fælden klappede bagefter skal ikke betale mig tilbage igen understrege til sidst spiller koncert for dig.

Juristernes fælder fandt igen en måde at forme visseligheden, væk fra det skabte, jeg forbliver fortabt, forelskede mig i en tønde fuld af sild. Så snart jeg lander på klagebænken, vil slagteren blinke til mig og sige: “Sidste sending!” – så mæler han en udpenslet mine og lirker låser op på mit lærred. Visselig har advokaten ikke svaret mig, men lader vente på sig for at være mere til nytte, når hjælpen endelig viser sig ud af øjenkrogen på en blind kyklop. Ja, for resten har jeg købt odderkæber på tilbud, og der fulgte hele oddere med, jeg overvejer at bruge dem, som de er, de kan lappe hullerne på min terrasse med deres smidige drengestreger. Som tå har jeg vel mine rettigheder. Sig mig, om ikke vi vandt hele kongeriget i sidste ende? Ellers havde vi jo ikke siddet inde så længe.. Visselig lader de vente på sig, disse forenede fælder, som fællesnævneren har nævnt. Dybest nede er der en lem, der går ud som et lys og henover en planke, hvorefter den forfalder til druk, hor, og terningespil, men på bunden er der linedansere på slappe snore, uspændte – ikke udspændte – som samler stimer af publikum, klaser af fisk, vi kan plukke urolige tvebakker i rækker, trækker altid tårer op ad lemmen, som jorden har formet under mit vældige korpus, thi jeg, kyklopen, er en bjergrække og vælger til fordel for menneskeheden at lade jer indgå i min udspekulerede, despotiske slaverifikseringsforløsning, en ny form for stat, som skal blive den sidste stat i jeres rotteliv, tornene er ikke hvad roserne ved eller har godt af, for undersiden er skarpere end indersiden, det er kantede forhold i forhold til tværsiden, som slår hårdere end den sidste klimapakke. Jeg har lært en undulat at kaste spyd, derfor er jeg verdensmester i opdræt. Men anerkendelsen udebliver, og jeg har intet andet valg end at udsplatte mine mange mønter lavet af ler, de skal laves om til mere løn. Så har jeg ellers ikke mangel på luksus og kan betale alle mine pottemagere, det er vennerne fra pottebanken, de gik på potteskole og er eksperter i pottetræning. Juristerne, derimod, er skødesløse idioter, ikke på en dårlig måde, men de er visselig svære at få i tale. Nuvel, måske er det, som det skal være; jeg havde bare håbet på (og forventet) mere opbakning.