“Og på scenen vil vi nu gerne se den berømte berygtede multimillionære tryllekunstner og tyv, Claves Sandholm! Tag godt imod ham.”
Claves trådte ind på scenen og var både våd af sved og anspændt. Han var ny i faget og havde for nylig afsluttet sin karriere som aktiespekulant for at forfølge sin drengedrøm. Han skulle bare ind i den rette rytme og den helt rette stemning, og der var intet i vejen med det bifald, han fik.

Claves holdt takten, som publikum gav ham i forbindelse med hans entré. Han kæmpede for at gøre sig selv interessant. Det var han ikke. Det var forkert at begynde at skrive om ham.
“Træd ned igen, Claves,” sagde kaninen roligt og tilføjede: “Novellen her handler om mig. Goddag jeg er forsøgskanin, jeg har været udenfor og har eksperimenteret med forskellige sindsændrende substanser. Det har gjort mig mere oplyst end flertallet. Men ikke på sådan en måde, hvor jeg tager rundt og fortæller andre, at de lever deres liv forkert. Jeg siger bare, at af en kanin at være så er jeg temmelig klog.”
“Gå væk, Lars,” sagde trylle-Claves, “du må ikke stjæle rampelyset, det har du allerede gjort, åååh hvor er vi ligeværdige, du skulle have været en tavs kanin.”