“Jeg ved, hvad der venter.”
“Mere smerte?”
“Nej. Samhandel! Vi skal ud og spekulere i menneskeskæbner og deres mulige nyttepotentialer.”
“Mennesker er da ikke nyttige?”
“Nårh nej… Eller jo! Med den rette indgangsvinkel kan de files ned til deres sammensatte elementer.”
“Og hvordan skulle det kunne give os andet end et fragmentarisk udbytte?”
“Hvis vi forsvinder inden alt for længe, kan vi se de første solnedgange og senere blive som glemmebogens bedste børn.”
“Er det dig og mig eller et mystisk fællesskab, du her sigter til? Og hvad har det at gøre med fragmenteret menneskespaltning og nytteværdi?”
“Det har ALT med fragmenteret menneskespaltning at gøre.”
“Det ved jeg desværre ikke, hvad er.”
“Du sagde da ellers, at det er ubehøvlet at sætte sig uvasket til bords.”
“Det har jeg aldrig sagt.”
“Jeg er en vinder.”
“Så skal du bare vente til, at jeg er færdig.”
“Det her er ubehageligt, og vi har ventet for længe.”
“Ventet på hvad? Mere smerte?”
“Ja.”