Jamen, så er jo alt muligt
Ikke kun det mulige,
men også det umulige?
Ja, sagde han

Menmenmen… –
Det kan da ikke
være rigtigt?
Nej, svarede han

Godt, sagde jeg
Så er vi enige
Nej, sagde han
Nå, sagde jeg

Så vi er ikke enige?
fortsatte jeg
Jo, indskød han
Øv! udbrød jeg

Men samtalen var slut:
Mens jeg stod og græd,
gik han forbi mig med en slæde
Den havde han købt på Grønland,
forklarede han. Hundene
fik han ikke med i købet.
(Han måtte selv fange
dem i vildmarken, men
de slap fra ham)

Alligevel gik det hurtigt
Jeg forstod først senere,
hvad der var hændt:
Hans hænder blødte,
så de
naglede ham til et kors
Altså hænderne
De gjorde det (hænderne), fordi
det var den eneste naturlige forklaring
(på blodet, der allerede flød)