Kan en indgang findes værdig forud for min indtræden? Findes værdig af mig, den indtrædende, som og kunne være en anden. Er jeg gået for langt, for vidt, for bredt? Kan jeg vente endnu længere med at træde ind? Mine mange indgange har måske gjort skade på mig. Gud fra forud og bagud gjorde mig opmærksom på problemet. Det har ellers hidtil kun været at regne for mit eget personlige problem. Men når, der er noget, der vedrører vores alle sammens Skaber, så kan man ikke lade være med at drage omsorg for sine medskabninger, og hvis denne indsigt er en indgang til sjælelivet hos en anden, så kan det måske også vise sig at være stedet, hvor jeg finder ud af min synd. Det kræver bare, at jeg rammer den rigtige dør og tager mine rette sjælefæller i hænderne. Deres værdighed er nært beslægtet med min egen. Kender de livet inde i Guds hus? Så kender de også mig. Men den anden side, som ikke kommer på tale, har brug for at drukne. Den kender kun sin egen udgang og ønsker sig en død før fødslen. Men dens væren og kommen og bliven er desværre en realitet. Sortsynet ser den sig selv i spejlet og ligner kun dynd eller snavs uden fast form. Derfor vil den gerne manifestere sig i konkrete handlinger, som kan bruges imod mig. Gud må gøre en ende på dette. Vi taler vist ikke om den samme ting og var ellers rejsefæller i Guds rige. De har brug for min indtræden i alle rum.