Væren på slaget

På slaget går det an, ikke før eller efter
De har travlt, børnene, med at samle sten
Der skal bygges et stort ur af sten fra stranden
Det nye ur vil indlede en ny tidsalder
Og en ny måde at måle tiden på
Alt skal gå efter planen, som ingen kender
Alle er i arbejde og følger en ukendt formular
På forhånd har man lagt nogle forslag til side
Skitser og udkast og indbildte orienteringer
De fleste forkastes; siderne saves ind
Kun midten er tilbage. En saftig klump kød

Hvordan rammer jeg slaget? Hænger det i luften?
Er det i bevægelse – imod mig?
Hvornår rammes jeg? Bør jeg parere?
Hvor kan jeg lægge mine tanker, hvis ikke her?
Pakket ud og parat i en bunke foran mig
Det må ikke ligge og flyde; man kan snuble i det
Men skaffet af vejen, lagt i kasser, sendt bort
Så kan man være her, børnene er glade, og
Gud velsigner vort foretagende